Hvordan foretrækker du at se danske film?

I tidligere tider var der ikke så meget andet at gøre end at gå i biografen for at se en film af den danske eller udenlandske slags.

Der var også her, man fik korte nyhedsindslag i billeder, da befolkningen ikke havde adgang til TV, som man har i dag.

Netop senere blev TV’et tilgængeligt, hvor man havde nogle sendeflader, der dikterede, hvad der blev sendt.

Faktisk havde vi i Danmark frem til 1988 kun én dansk kanal, hvorfor man ellers måtte nøjes med svenske eller tyske kanaler, hvis man kunne nå dem med ens antenne.

Så kom der flere kanaler til samt kabel-TV og paraboler med satellit-TV, men det var stadigvæk kanalerne, der bestemte, hvad der blev sendt, og missede du filmen, var det bare surt show, selvom du kunne optage den på VHS eller Betamax.

Man jokede lidt med, at man kunne trænge til at pause en film på TV, hvis man lige skulle på toilettet – og se bare, hvad man kan i dag!

Danske film kan opleves på mange måder

Nu har man ikke alene smart-TV, men man har også mulighed for at streame film af dansk og udenlandsk slags på de mange streamingtjenester, man kan tilkøbe sig.

Det kan faktisk blive svært at vælge, fordi man har så mange, man kan vælge iblandt.

Men man risikerer stadig at skulle betale kassen for at se et mindre udvalg af de danske film, man gerne vil se.

Og så er der bare noget lækkert ved at kunne have hele samlinger af danske film derhjemme, hvor man også slipper for de mange reklamer, der bliver sendt på TV; og man ved så også, at man har alle filmene i en saga eller kategori, som man holder af.

Dette kunne blandt andet være ved at have dem på DVD, eller hvordan man ellers vælger at afspille dem.